Stopper som landsholdsløfter
Efter at have været på seniorlandsholdet i bænkpres i 8 år, vundet medalje på 9 af 10 EM/VM i træk, men har nu valgt at stoppe her i begyndelsen af 2022. ikke pga. manglende motivation eller niveau, men af helbredelsesmæssige årsager.
Jeg har indenfor det sidste halve år gennemgået to store maveoperationer og i den forbindelse tabt 35 kg., heraf 17 kg. muskler. Det er opnået ved simpelthen at undlade at spise eller drikke sukker og bevæge mig noget mere, eksempelvis ved at gå 10.000 skridt hver dag.
Lægerne har tydeligt frarådet mig at løfte så tungt igen, så nu er det vist tiden at tænke på mit helbred og at holde vægten.
I den kommende tid vil jeg forsøge at komme i god form igen, og så må jeg se, hvor det bringer mig hen.
Jeg er et andet sted nu end tidligere. Eksempelvis kan jeg løbe og hoppe, hvilket har været svært tidligere med en kropsvægt på 127 kg., som jeg vejede, da jeg var stærkest. Mit blodtryk og glukosetal er også kommet ned på et normalt niveau. Jeg er en 2,0 udgave af mig selv og skal til at begynde på en ny normal, dog ikke mere end jeg nok fortsat vil være stærkere end de fleste damer – i hvert tilfælde dem på min egen alder.
Fremover vil jeg gerne give lidt tilbage af min viden og erfaring og vil være at finde som frivillig instruktør i Ry Motionsklub. Hvem ved måske kommer der et ungt menneske forbi og gerne vil have min hjælp til at komme i gang med styrkeløft.
Tak til alle der har støttet og bakket op om men elitekarriere, ingen nævnt, ingen glemt….
Annette Rehoff Christensen
Jeg er Annette Rehoff Christensen og født i 1965 og har dyrket styrkeløft siden 2011 og konkurrerer i styrkeløftdisciplinen bænkpres på både nationalt og internationalt niveau. Siden 2014 har jeg været på landsholdet og fik min internationale debut samme år til VM i Rødby.
Jeg bor og træner i Ry, Skanderborg Kommune. En gang om ugen træner jeg også i Aarhus AK’s lokaler i Århus, hvor mit fokus er på at udvikle de mere tekniske elementer. I de første år løftede jeg for Ry Motions Klub, hvor jeg har super gode forhold for at udvikle mig som bænkpresser. Med tiden har jeg specialiseret mig så meget indenfor bænkpres og løfter og konkurrerer nu mest i den disciplin, hvor man benytter en såkaldt bænkprestrøje – det kalder man ’med udstyr’ eller ’equipped’. Det får jeg hjælp til i Aarhus AK, hvor der er samlet meget erfaring i at træne og konkurrere deri. Det er også derfor at AAK er den klub, jeg nu konkurrerer for. Min grundtræning foregår fortsat i Ry.
Sport har altid fyldt meget i mit liv. I min ungdom og tidlige voksenliv dyrkede jeg blandt andet atletik og kastede diskos og stødte kuglestød på nationalt eliteniveau i Aarhus 1900. Allerede dengang trænede jeg styrketræning, herunder bænkpres, dog med et andet sigte nemlig at blive en bedre diskoskaster. Der skulle går 20 år med lange pauser fra styrketræning, som jeg brugte på at få vores to børn og fik smagt på andre sportsgrene som volleyball, tennis og igen atletik, før jeg deltog i mit første bænkpresstævne i 2011.
I 2014 fik jeg prisen som ´Årets Idrætsudøver 2013` i Skanderborg Kommune, hvilket var en stor ære for mig. Det gav yderligere motivation til at fortsætte med at udvikle mig som bænkpresser.
Jeg er uddannet pædagog og arbejder i en kommunal daginstitution i Horsens Kommune. Mit arbejdsliv og træning som bænkpresser foregår i to meget forskellige verdener, hvilket jeg ser som en styrke. Den ene handler om at drage maksimal omsorg for de små rollinger, bl.a. med brug af bagkataloget i ’De små synger’, den anden om at løfte maksimalt antal kg. – både til træning og i konkurrence med hjælp fra heavy metal.
Der, hvor jeg adskiller mig fra de fleste, er, at jeg i en alder af midt 50’erne (Anti Doping Danmark fortalte mig sidste år at jeg er den ældste de nogensinde har haft inde i deres ’whereabouts’-system) fortsat kan blive stærkere år for år og kan konkurrere mod løftere, som er meget yngre end mig, ja faktisk på mine børns alder. De værste skader har jeg været forskånet for, så derfor håber jeg, at jeg kan holde niveauet i mange år og i sidste ende blive gammel med min sport.
